Reimer Bo

Reimer Bo er født den 02-10-2009
Reimer Bo død den 01-04-2014

Reimer er den største af kuldet, og ikke bare på størrelsen, han er også alfa hannen i flokken.

Han er ikke altid lige sød med de andre. Vi måtte skille dem ad på et tidspunkt, for Reimer jagede hele tiden Lille Ninus. Men da de alle var blevet kastreret så kunne de igen bo sammen, og vi har ikke set tegn på at der sker noget i buret. Men engang i mellem så kan vi se at han lige skal vise hvem som bestemmer, så bliver de lige jagtet en tur rundt på terrassen.

Reimer ligner sin far, han er også stor og stærk, men hvid og sort. Reimer er meget stille og rolig, har vi ham med inde, sidder han lige så stille og kigger rundt, ikke noget med at undersøge tingene eller prøver at kravle væk fra os.

Han har nappet mig en eneste gang, han blev noget irriteret på mig, og så haps, men kun en markering, ikke et bid.

Farvel til store smukke og skønne Reimer

Så måtte vi igen sige farvel til en af vores dejlige ”unger”,  Reimer den 1. april 2014

Da Henrik var ude og gi dem mad, kunne han se at Reimer ikke var helt frisk, men ikke så syg at han skulle til dyrlægen. Når vi observerer at de opfører sig lidt anderledes end de plejer så holder vi et ekstra øje med dem. Men han spiste og så ok ud.

Et par dage efter da Henrik gav dem mad, kaldte han på mig, og jeg skyndte mig ud for at se til Reimer, han kom ikke ud og spiste (det plejer de alle sammen altid at gøre med det samme). Han var kravlet ud på trappen uden for deres soverum, og jeg nåede lige at gribe ham da han trillede om på siden. Hans hoved sad så underligt skævt, jeg græd og løb ind med ham og jeg ringede til dyrlægen, og sagde der er noget galt med Reimer, jeg kommer med det samme, måske har han brækket nakken eller et hold i nakke.

Jeg fik lov til at komme med ham med det samme og kom også ind næsten da vi trådte ind af døren. Dyrlægen undersøgte ham rigtigt grundigt, og han var helt sikker på at der ikke var noget galt med nakken, og han undersøgte også ørerne og lyttede på ham. Han kunne se at hans pupiller var stive, og dermed sikker på at det var en hjerneblødning stakkels lille Reimer havde fået.

Der var desværre ikke andet at gøre end at få ham aflivet, jeg sagde at vi selvfølgelig ville gøre alt for at få ham rask, men det ville ikke være det bedste for ham at begynde at prøve på at behandle ham. Han var så stor og flot, fører hannen over de andre, han gjorde det på en rigtig god måde, aldrig ondskabsfuld og altid først til at jage uvedkommende væk fra buret.

Han havde den flotteste og den skønneste pels. Er ikke til at forstå at sådan noget sker lige fra den ene dag til den anden. Han var så frisk og rask, ikke overvægtig og fik jo al den motion de kan tænke sig.

R.I.P. store smukke og skønne Reimer.

Flere billeder af kaninerne

Reimer Bo leger på terassen

Reimer Bo som fotomodel


Reimer Bo holder vagt på terassen