Panda

Lille Panda født den 02-10-2009
Lille Panda død den 12-12-2012 han blev 3 år og 2 måneder gammel

I lang tid troede vi at Lille Panda var en hun, det havde vi da også fået bekræftet af en kaninavler... men sådan var det jo ikke.

Panda er bare den mest lille bedårende, dejlige , søde og kærlig kanin jeg nogen sinde har mødt. Panda har de smukkeste og yndige øjne, ligner mest en lille tøjkanin.

Den finder sig i alt, den kan ligge på ryggen som en anden lille baby i vores hænder.

Panda var den næste mindste i kuldet da den blev født, men nu er det den mindste. Den er slet ikke bange for noget som helst, hvis terrasse døren står åben, så er han den første som smutter ind i køkkenet eller stuen.

Jeg ville meget gerne at den kunne komme ind og bo hos Ninus, så han kunne få en "ven" og hygge sig med, men Ninus vil absolut ikke have en ny bofælle, den har nok i sig selv og sin mor (mig Britta).

Pandaen flytter ind december 2010

Vi havde i et stykke tid observeret Pandaen, syntes ikke rigtig at han var med i sammenholdet, sad tit i et hjørne af buret helt alene for sig selv.

Vi tjekkede ham for tit for at se om de andre bed ham, og fandt flere gange et sår på ham, så blev vi enige om at det var bedste for ham at vi købte et bur og fik ham ind i køkkenet. Det gik fint, og han blev hurtigt vant til at være inde.

Men vi har jo Kong Ninus inde, og han ville absolut ikke dele os med en anden kanin. Vi prøvede at sætte dem sammen ude på terrassen, men det gik slet ikke, Ninus jagtede Pandaen og kunne slet ikke li´ ham.

Det blev sådan, at vi satte Pandaen ud på terrassen først, så kunne han løbe rundt derude i et par timer, og så satte vi Ninus´ løbegård op på terrassen og der kunne Pandaen så løbe rundt i. Derved kunne de jo "snakke" sammen uden uheld. Det har de gjort det sidste år.

I år (2012) da de så skulle ud på terrassen igen (de kommer ud nogle timer hver dag hvis vejret ikke er for fugtig og vådt) og i sommermånederne er de ude fra kl. 09.00 til sommetider kl. 22.00, gjorde vi det samme. Det gik rigtig meget og "snakkede sammen" gennem tremmerne. Tænkte at vi måske skulle prøve at sætte dem sammen igen og se om Ninus havde accepteret Pandaen. Det havde han, og nu hygger de sig sammen på terrassen hele dagen, Pandaen får endda lov til at sidde og nusse Ninus, uden at han bliver jaget væk. Det er bare så skønt at sidde og kigge på de to fyre, nu deler de alt, madskål, vandskål og diverse grøntsager. Men de har dog stadig hvert deres bur inde i køkkenet. Jeg er virkelig glad over at de kunne lade sig gøre, det havde vi aldrig troet skulle ske :-) Men miraklernes tid er ikke forbi. I løbet af sommeren er Ninus endda begyndt at vaske Pandaen, sådan :-)
 

Farvel til vores lille søde Panda mus

Jeg vidste nok inderst inde  at Panda´ en nok ikke ville blive så gammel, for det viste sig da vi først fik den ind, at det mindste der blev ”trukket” i dens pels så fik den et stort sår, så set i bakspejlet, så har de andre sikkert ikke været så slemme med ham som vi troede. Bare jeg børstede ham så kunne der nemt ryge en stor tot hår af ham, og der var hud med. Jeg begyndte at kun bruge finererne når han fældede mest, men trods det så fik han igen et stort sår, det var i sommer 2012. Han lignede en lille forpjusket unge. Stor var han jo heller ikke med sine 1,3 kg.

Jeg havde også observeret at han drak rigtig meget, men der er selvfølgelig forskel på kaniner hvor meget de drikker, for sammenlignet med Ninus som næsten ingenting drikker.

Vi vejer vores kaniner rigtig tit, for det er svært, især at følge dem som bor ude, om de taber sig eller bliver for tykke. Jeg kunne så se at Pandaen var begyndt at tabe sig lidt, og til sidste kunne jeg også mærke det på ham. Lige pludseligt så gik det stærkt og jeg kunne også se at han ikke spiste helt så meget som han plejede. Jeg var rigtig bange for at han havde fået diabetes, for det sår han fik i sommers havde meget svært ved at hele. Hans vægt var nu nede på kun 912 gram.

Vi bestilte en tid hos dyrlægen. Han undersøgte ham og sagde at for at kunne se hvad der var galt med ham blev han nød til at tage en blodprøve, og det sagde vi selvfølgelig ja til. Vi ventede i næsten en time for at få svar på blodprøven, for det er åbenbart ikke så tit de tager blodprøver på kaniner, de skulle først have oversat tallene før vi kunne få besked.  Det var desværre diabetes, og hans levertal var også alt for høje, dyrlægen syntes at han skulle ha´ lov til at få fred. Hvis vi tog ham med hjem ville han langsomt men sikkert dø af sult. Det ville vi selvfølgelig ikke være med til. Pandaen fik en sprøjte med det samme, så han kunne falde i søvn og ikke mærke den sidste sprøjte. Det var en hård omgang, men vi er alle enige om at det var det bedste.

Vi kørte Pandaen ud til kæledyrskrematoriet (vi er så heldig at vi har fået et her i Hjørring), og valgte en urne som han skulle i. Vi kunne hente ham dagen efter, og nu står han i vores reol sammen med vores gamle hund Bimse.

Vi savner dig!

R.I.P. søde lille Panda

Flere billeder af kaninerne

Panda spiser i buret








Lille Panda og Mille i sneen

Pandaen som fotomodel