Ninus

Ninus fundet den 15-06-2008 (ved ikke hvornår han er født).

Ninus som vi jo fandt i haven, han er bare så sød og kærlig og elsker sin mor. Den startede med at bo i haven, men er så flyttet ind og bo i vores køkken i sit store dobbelte bur. Han er meget social, vil rigtig meget gerne være med hvor alting sker, er virkelig også meget nysgerrig, alting skal undersøges, og desværre også bides i.

Det første stykke tid vi havde ham, havde jeg ikke et eneste sæt tøj som Ninus´ tænder ikke havde være i, alt skulle "smages" på. Det er så heldigvis blevet lidt bedre med tiden, men det sker stadig at han sætter tænderne i mit tøj.

Ninus har også bidt 3 huller i vores læder hvile stol, så det kan godt blive en dyr fornøjelse at have en kanin til at løbe frit rundt, især hvis man lige glemmer den et øjeblik. Især ledninger er han vild med at bide i, vi har flere gange måtte reparere eller købe nye opladere til vores mobiler, også til vores telefoner.

Ninus elsker at lege med vores toy puddel Bimse, de får lov at lege i soveværelset for der er gulvtæppe på og så skrider Ninus ikke så nemt når de jagter hinanden, for det er ikke kun Bimse som jagter Ninus, det er også tit omvendt.

Bimse & Ninus spiser tit "natmad" sammen i vores soveværelse.

Efter vi har fået ungerne, er Ninus blevet meget jaloux , hvis jeg sidder med Ninus og en af ungerne, så kan Ninus godt finde på at "nappe" mig, bare sådan lige for at fortælle at han også er her. Ikke at det gør ondt, men jeg kan godt mærke at han er det.

Ninus er bare kærlig, den kan sidde ved halsen på mig om aftenen når vi ser tv i flere timer og så sidder han hele tiden og pysser mig og nusser mig, og jeg skal selvfølgelig også kæle for ham, ellers kommer han hen til hånden med sin næse og skubber, så ved jeg hvad han vil.

På nederste billede sidder Ninus i vores lænestol, og Bimse kunne godt tænke sig at han kommer ned og leger med ham, men Ninus ved godt at han ikke må hoppe ned på gulvet i stuen, og han har faktisk kun gjort det en enkelt gang eller to. Så det er ikke helt umuligt at lære en kanin hvad den må og ikke må, men jeg vil aldrig stole 100% på ham.

 

Se flere billeder af Ninus

Ninus som lille

Bimse hopper på Ninus

Ninus og Bimse i stuen

Bimse og Ninus spiser