Lille Ninus

Lille Ninus født den 02-10-2009
Lille Ninus død den 10-02-2015

Lille Ninus ligner også sin mor rigtig meget, dog har Lille Ninus ingen tegn på løvehoved. Men farven er nøjagtig den samme.

Han ligner også Ninus rigtig meget, skulle tro at Ninus var far til ham.

Lille Ninus er noget at det mest nysgerrige som findes, han var den første som sad og kiggede ind af vinduet på sålbænken. Han var den første som kravlede op og solede sig på taget af det store bur.

Han kunne også finde på at kravle op på affaldsstativet og sidde og kigge ud over hele haven.

Lille Ninus er lidt tilbageholdende mht. de andre kaniner, han er snu og klog, blander sig ikke i opgør, trækker sig pænt tilbage. Han er også rigtig dejlig og kærlig, ham får jeg også rigtig mange pysser af.

Farvel til smukke, frække og skønne Lille Ninus

Vi har længe vidst at Lille Ninus nok ikke ville blive så gammel, for han havde tabt sig lidt efter lidt, men ikke faretruende meget. Vi var lige kommet hjem fra ferie og Henrik sagde at vil lige skulle være lidt ekstra opmærksom på Lille Ninus for han syntes han var ”lidt underlig”, men han spiste og opførte sig meget normalt.

5 dage efter kom jeg ud og skulle gøre rent hos dem og gi dem frisk foder (som vi jo gør hver morgen), der kunne jeg så pludselig se en kanin fod stikke ud af vores ”lille slot” inde i kaninhuset. Der lå Lille Ninus og var død, så jeg var helt ude af den, det er første gang en af dem er død af sig selv, de andre har vi fået aflivet.

Jeg tog ham ud og med ind så han kunne ligge i et håndklæde og jeg kunne sige rigtigt farvel til ham. Han er jo også kremeret og ligger sammen med sine dejlige brødre, Lille Panda musen, Skønne Stampe, store og kloge Reimer <3

Vi tror at lille Panda, Stampe og Lille Ninus har alle fået diabetas (vi fik tjekket lille Panda med en blodprøve der beviste at han havde det), både Stampe og Lille Ninus havde nøjagtig de samme symptomer, var friske og spiste godt men tabte sig. Vi mener at de nok har haft en genfejl. Mille mor har jo noget løvehoved i sig, og det har Lille Sorte Prinsesse og Mickey også, som er de to overlevne unger. Så nu håber vi og tror at de ikke har arvet det gen, og at de får lov til at blive rigtig gamle sammen med Pjuske, Minnie og vores elskede inde kanin Ninus.

R.I.P. smukke, frække og skønne Lille Ninus

Flere billeder af kaninerne

Lille Ninus som fotomodel

Lille Ninus på skraldespanden
Lille Ninus

Lille Ninus vasker sig