Flere løse kaniner i kvarteret

Sommeren 2009 opdagede vi, at der stadig løb kaniner rundt i området, og en af vores naboer fangede en lille sort kanin. Jeg tænkte at den kunne da fint komme ind og gå sammen med Ninus, men nej, sådan foregår det bare ikke i virkeligheden. Ninus ville slet ikke acceptere den, den vil være ene herre i huset, og gerne have sin mor helt for sig selv.

Så den kørte jeg ned til Hirtshals Funpark, hvor der er rigtig mange dyr, og hvor de modtager uønskede kaniner.

Vi så stadigvæk at der løb en enkelt kanin rundt, en stor hvid han med sorte pletter. Men han ville altså ikke fanges. Men den 1. oktober, kom vores nabo igen med en kanin, som han havde fanget i sin have, og det var en tro kopi af Ninus.

Hun var meget pjusket og mager, så jeg bestemte mig for at beholde hende inden jeg kørte hende til Hirtshals, for at "fede" hende lidt op.

Hun blev installeret på terrassen i Ninus´ løbegård, hvor der også var et lille hus, som jeg havde fyldt op med hø, så hun kunne ligge rigtigt godt og varmt.

6 nyfødte unger...

Næste morgen da jeg ville ud og kigge til hende (Mille), og gøre rent i buret, havde hun i nattens løb født 6 små unger. Så kan det nok være at jeg blev paf, det var jo ikke lige det jeg havde forventet.

Med 6 nyfødte kaninunger kunne jeg selvfølgelig ikke aflevere hende i Hirtshals, så vi besluttede at beholde hende og ungerne, og når de så var gamle nok til at komme fra deres mor, havde vi besluttet at de skulle sælges eller gives bort.

Men der gik ikke ret mange uger, så var vi så glade for dem, at vi ikke kunne holde ud til at tænke på at de skulle andre steder hen. Det var en beslutning som min mand og jeg i fællesskab tog, da jeg ikke ville kunne klare alle de kaniner uden han hjælp.

Her til sommer vil vi bygge et stort kanin anlæg i haven, hvor de skal have nogle rigtig gode forhold at bo i.

Mille på terassen

Nyfødte kaninunger