Bimse

Bimse født 18-04-1995
Bimse død den 25-08-2010 han blev 15 år og 4 måneder gammel

Bimse kom til verden d. 18-04-1995 i Kolding, ved en kennel som hed Ka'bets. Bimse er en sort toy-puddel, vi fik Bimse d. 19-07-95. Vi havde før en minipuddel som hed Mickey, den blev vi nød til at aflive da den desværre havde fået kræft, den blev kun 11 år. Vi måtte sige farvel til ham lige inden vi skulle på ferie i 14 dage i Italien. Det var en rigtig, rigtig hård tid.

Bimse blev hentet i Kolding

Men dagen efter vi var kørt hjem fra Italien, fandt jeg Bimse, og så gik turen til Kolding, det var Henrik noget træt af, men det er bestemt ikke noget vi så meget som et sekund har fortrudt. Bimse er nemlig den sødeste, dejligste og kæreste lille hund vi kunne forestille os, han er og har altid være meget nem og kærlig.

Ninna vores datter var kun 2 år da vi fik Bimse, og han er så glad for hende, hvis ikke lige han kan være i nærheden at hende så syntes han at det hele er lidt trælst og kedeligt.

Bimse bolddreng

Bimse har altid være helt vild med bolde, lige fra bitte små til store læder fodbold, han har formået at ødelægge flere læderbolde af, og et utal af mindre bolde har han såmænd også spist. Til sidst fandt vi nogle små hårde bolde som han ikke kunne bide  i stykker, og dem har han endnu. Han kunne løbe rundt i haven med bolden imellem hoved og skulder, og piske afsted, og hvis der kom en blomst i vejen, så haps, mistede den hovedet, og videre over stok og sten.

Til sidst når han ikke kunne mere, så lagde han sig ned og til tider brækkede han sig, og vupti så var han klar igen. Jeg snakkede med kennelen som han kom fra, og de fortalte mig at Bimses mor var lige så bold tosset som Bimse.

En dag da vi havde ham med ovre på boldbanen, der løb der nogle drenge rundt og spillede bold, de kom hen og spillede med Bimse, de syntes han var rigtig dygtig, og kaldte ham "Bimse bolddreng".

Bimse elsker Ninna overalt på jorden

Da Bimse var lille ville han helst være (og vil det stadig) der hvor Ninna er. Hun var også rigtig sød til være sammen med ham, men det var ikke altid lige godt. Hun havde nogle små mini dukker som hun legede meget med, de blev sat op på rad og række, og så kom Bimse og væltede det hele, da var han ikke så populær.

Som lille havde han også en svaghed for Ninnas Barbie dukker, der var ikke så få der fik amputeret en hånd eller fod :-( Jeg kan også huske at han kom til at smage på et par fine sølv sko som Ninna havde fået på en rejse til Tunesien, der var han godt nok billigt til salg, hun vrælede som besat, og selv om jeg lovede hende at gå til Tunesien og hente et par nye sko, var hun stadig sur på ham.

Vi byggede en trappe til Bimse

Bimse er som et familiemedlem, vi ved dog godt at han ikke er et barn, men han lever tæt sammen med os, og sover hos os i sengen. Han fik dårlig ryg for en del år siden, og dyrlægen sagde at vi skulle lave en trappe op til sengen, for det var ikke så godt for ryggen at han skulle hoppe så højt, og der gik ikke mange dage så havde Ninna lært ham at bruge den, han bruger den også den dag i dag.

Selv Ninus bruger trappen når han skal op i sengen, jeg har ikke en eneste gang set ham hoppe. Han tror nok ikke at han kan, men når han skal ned så går han hen til kanten og sidder og tager mod til at sig, og så hopper han.

Alderen trykker

Bimse bliver 15 år i april, så han er desværre ikke helt ung længere, i menneske år svarer det til at han bliver 105 år.

For 3 år siden, i september måned, kunne jeg se at der var noget galt med Bimses venstre øje, og jeg tog ham med til dyrlægen. Han havde desværre fået grøn stær, og det er ikke så godt, det kan ende med at øjet sprænger.

Jeg fik 3 forskellige øjendråber med hjem som jeg skulle dryppe ham med 4 gange om dagen med 10 min. mellemrum. Da var jeg rigtig glad for at jeg havde en hjemme arbejdsplads.

Vi skulle så på 14 dages ferie i Egypten, og mine forældre skulle passe Bimse, som de så ofte har gjort, og min mor var helt med på at skulle være sygeplejerske for Bimse. Det var vi helt trygge ved da mine forældre har haft puddel hunde de sidste 46 år, jeg er som I nok kan regne ud vokset op med puddel hunde, og det var selvfølgelig derfor at jeg VILLE have en selv da jeg flyttede hjemmefra, Henrik (min mand) syntes ikke at en puddel var en hund han ville hellere have en stor hund, men det blev mig som fik min vilje, og Henrik har været utrolig glad for både Mickey og Bimse.

Bimse får opereret de ene øje væk

Vi tog så på ferie, og vi havde aftalt med dyrlægen at når vi kom hjem så skulle jeg komme med Bimse så han kunne få øjet fjernet, så den ferie var ikke så skøn, for hele tiden tænkte jeg om han kunne overleve operationen for da var han jo 12 år og det er jo også en rimelig høj alder.

Vi snakkede med mine forældre hver dag, og de sagde at det gik fint med Bimse, men en dag så ringede de op efter vi havde talt med dem, og så fortalte de at de lige havde været ude og hente Bimse på dyrehospitalet........ Om tirsdagen da min mor havde været ude og gå tur med hundene (de har selv en puddel som bliver 16 i år), det var om aftenen og lige pludselig så sprang Bimses øje. De ringede med det samme til dyrlægen, det var så Lassen på Hjørring dyrehospital som de fik fat på, han bad dem komme med det samme og han tog ud og åbnede klinikken.

Bimse fik en smertestillende sprøjte, og så fik de ham med hjem, og skulle komme ud med ham onsdag morgen. Onsdag blev han opereret og Lassen fjernede det ødelagte øje, og alt forløb godt :-)

Mine forældre kunne så hente ham torsdag aften, og det var så hvad de ringede og fortalte os, jeg græd så meget at Henrik og Ninna måtte tage røret fra mig, de troede at Bimse var død, men vi var så heldig at vi fik lov til at beholde ham i flere år endnu.

Bimse bliver blind

For omkring et år(2009) siden, så kunne jeg se på det højre øje, at der var noget galt, og jeg tænkte med det samme, nu er det slut , men så tænkte vi, okay han fik da 2 gode år efter operationen.

Jeg tog ham med til dyrlægen, og vi var faktisk parat til at sige farvel til ham, for han var helt konfus, gik ind i alle ting, og lignede en der ikke vidste hvad der foregik, og sådan skulle han ikke ende han dage.

Men Lassen undersøgte ham, og det var så grå stær denne gang (har senere læst at det er desværre en brist som mange pudler har, altså grå og grøn stær).

Lassen syntes bestemt ikke at han skulle aflives, mange hunde lever godt selv om de er blinde. Vi bestemte så sammen med Lassen at vi skulle tage ham med hjem og give ham en chance på 3-4 uger, og hvis ikke det gik bedre, så måtte vi endelig sige farvel til ham.

Der gik ikke mere end en uge, så løb Bimse rundt i hele huset, uden at ramme en eneste ting, så han udgik endnu engang at blive aflivet :-)

Dårlig hørelse

Det skal så siges at nu er Bimse også ved at være meget dårlig til at høre, han er ikke helt døv, men tæt på, så det gjorde jo heller ikke livet nemmere for ham og os.

Men han har klaret sig rigtig godt, og går lige så stille rundt og hygger sig, han ligger og sover/hviler meget af dagen, men det gør mange mennesker vel også når der er over 100 år ??

Engang i mellem så kommer der en lidt hvalp op i ham igen, så drøner han gennem hele huset fra den ene ende og helt ind i vores soveværelse og op af trappen ned igen og tilbage gennem hele huset, UDEN at han så meget som rammer den mindste ting, det er virkelig imponerende at se, men vi står alligevel med lukkede øjne, med den fart han har på.

Sommetider syntes jeg godt nok at han kan være lidt trælst, men så tænker jeg på at han trods alt er ca. 105 år, og gad vide hvordan vi ville være, hvis det var Henrik eller Jeg det fik lov til at opnå den alder?

Farvel til Bimse

Det er gået rigtig fint med Bimse selv om han var blind og næsten døv, men en dag i juli kunne han lige pludselig ikke mere finde rundt i både hus og have, han vidste ganske enkelt overhovedet ikke hvor han var. Vi syntes at han igen skulle ha en chance for at få det bedre.

Men vi kunne godt se at denne gang var det alvor, og det blev desværre ikke bedre, men han kunne kende os, og han spiste og havde det ok. Vi mener at han har fået en lille hjerneblødning eller en blodprop i hjernen. Men det var ikke værdigt for ham at rende rundt og ikke vide hvor han var. Han gik lige så stille rundt, men gik ind i alt og alle, så vi tog den hårde beslutning om at det nu var på tide at tage afsted med vores elskede gamle Bimse.

Vi ringede til dyrlægen som lovede at komme ud til os, for Bimse hadede at komme til dyrlægen, og jeg har altid sagt at hvis vi skulle af med ham, så skulle dyrlæge Lassen komme her ud, han skulle ikke ende sine dage et sted hvor han ikke følte sig tryg.

Han kom den 25-08-2010 kl. 14, og vi fik lov til at tage afsked med ham, det var bare så hårdt selv om vi alle 3 vidste at det var det bedste og Lassen sagde også at det var på tide at han fik fred. Han sov stille ind hos Ninna, som han har fulgt og elsket siden den første dag vi fik ham.

Bagefter kørte vi ham ud til AVV, hvor de har et dyre-krematorium, der fik vi en sidste gang sagt farvel til ham. Vi hentede ham dagen efter, hvor han var kommet i en sød lille urne.

Vi har valgt at stille urnen i et glasskab sammen med en lille vase med en enkelt blomst samt et hjerte ved siden af. Først syntes jeg at han skulle i jorden, men nu har jeg det fint med at han stadig er inde hos os.

Bimse var den bedste, skønneste, dejligste og nemmeste hund man kunne tænke sig.

Bimse vi savner dig utroligt meget og vil altid elske dig!

Se flere billeder af Bimse

Bimse sammen med Ninna

Bimse i hopla

Bimse hviler sig i stolen

Bimse som rocker

Bimse kigger på en af ørkenrotterne

Bimse vil have Ninus ud og lege

Bimse sover på kontoret

Bimse har fødselsdag
Bimse - den bedste, skønneste, dejligste og nemmeste hund man kunne tænke sig!