Bailey

Bailey født den 01-07-2010

Ny hund...måske!

Jeg har været lidt i tvivl om vi skulle ha en ny hund nu vi har 9 kaniner :-) En puddel kræver meget pelspleje, og skal klippes 5-6 gange om året, så jeg var mega meget i tvivl om hvad vi skulle. Ninna syntes at vi skulle ha en ny hund og Henrik mente at vi nok kunne leve uden.

Men da Bimse var væk, var jeg ikke i tvivl, vi skulle ha en ny hund hurtigst muligt, da der var så utroligt stille og tomt, der manglede bare noget. Vi har jo prøvet før at skulle af med en gammel hund og ha en ny, så vi vidste jo godt hvad det ville indebære.

Ny hund, ny race

Jeg fandt Bailey på nettet. Den 28-08-2010 besluttede vi os for at køre til Sønderborg og se ham, han er en blanding mellem en paplilion og en chihuahua. Da vi kom derned løb der 3 små unger rundt, og de var bare så kære alle sammen, men Bailey han hoppede lige op i ansigtet på os og pyssede os, og så var vi begge bare solgt.

Han er bare så lille bitte, han vejede kun 57 gram da han blev født, og da vi hentede ham var han 8 uger og vejede han 677 gram. Men han er frisk, rask og frækt.

Bailey - lille hund med stor selvtillid

Bailey er ikke klar over hvor lille han er. Han tror selv at han er en løve, han angriber alt uanset størrelse. Han er bare fyldt med krudt. Vi var noget bekymret hvordan det skulle komme til at gå med Ninus og Bailey. De løber sammen, men ALDRIG alene, jeg stoler ikke på Bailey, han vil jo lege med Ninus og det foregår med at han kradser på Ninus og så løber han efter ham og prøver om han kan bide ham.

Den anden dag kom Bailey løbende med to totter af Ninus´ hår i munden. I går aftes, løb de rundt i soveværelset, og lige pludselig så stak Bailey i et hyl, og så løb han ind i stuen hvor Henrik lå og så tv, og ville bare op til ham, der har Ninus fået nok og har nappet ham, men så kan han sikkert lære det. ....Indtil næste dag, så har Bailey glemt at han skal være bange for Ninus :-)   Men vi er sikker på at det nok skal komme til at gå, Bailey er jo kun 9 uger. Ninus er meget jaloux, og han er jo vant til at få lov til at gå i fred, da Bimse jo ikke "jagtede" ham det sidste stykke tid.

Træning giver pote...

Jeg skal starte på et hvalpe kursus på tirsdag d. 7. september, så må vi se om han kan lære noget.

Vi har nu haft ham i over en uge, og det går meget bedre med ham og Ninus, han har lært at holde sig lidt på afstand, især når Ninus lige vender hovedet mod ham. Han er allerede begyndt at komme når jeg kalder på ham :-)

Har nu haft han i 2 uger (er 9 uger gammel), han har lært at komme når Jeg kalder på ham, hver gang. Er ved at lære ham at sidde pænt. Han elsker mad og godbidder, tror vi måske skal passe på han ikke blir for tyk :-)

Vi har nu haft ham i 12 uger, og han er bare så sød, dejlig og kærlig. Men det går ikke så godt med ham og Ninus, han jagter ham og bider ham i ørene, og det kan Ninus selvfølgelig ikke lide. Men han er holdt op med at nappe Bailey, så nu tror han bare at det er ok. Men det er det IKKE, når Ninus er i soveværelset har vi lært Bailey at blive oppe i sengen, så han ikke jagter stakkels Ninus rundt i hele soveværelset. Men jeg håber og tror stadig på at det skal nok blive bedre, for Bailey er jo kun en hvalp endnu.

Han er utrolig lærenem, han kan nu, sit, gi pote, sit smukt, dæk, kravle, danse og trille hele vejen rundt. Men han vil ikke komme når vi kalder, så jeg må i gang med at træne med ham.

Glæder mig til sommer så ham og Ninus kan komme ud på terrassen hvor Ninus har meget nemmere ved at løbe fra Bailey.

Se flere billeder af Bailey

Bailey...vores nye hund!

Bailey som fotomodel
Bailey og Ninus