Rengøring og fodring

Der skal gøres rent hos kaninen hver dag. Daglig rengøring af vandflasker og foderskåle.

Lær kaninerne at bruge et toilet

Du kan også få din kanin til at bruge et toilet, vi stiller toiletterne længst væk fra deres sovepladser, og der fylder jeg lidt spåner i, for at de ikke skal sidde og soppe i deres urin.

Der kan godt gå lidt tid inden de finder ud af at bruge toilettet, men det bedste du kan gøre, er at tage "pølserne" og ligge dem op i toilettet, og gøre det hver dag, så skal de nok komme efter at bruge det.

Når de først gør det, letter det den daglige rengøring utroligt meget. Når det tømmes dagligt så kommer det heller aldrig til at lugte grimt.

Ninus står jo i vores køkken, og vi kan faktisk ikke lugte ham.

Kaniner har mange smagsløg

Den skal have nyt og frisk hø, det er meget vigtigt at det er med i den daglige indtagelse af føde. Det bedste er at købe eller lave en høhæk, for ellers skal kaninen jo spise det hø som den har lagt i og det er jo ikke særligt appetitlig.

Den skal også have adgang til masser af frisk vand. Den skal have kraft foder, som kan købes i piller. Jeg har valgt at give vores kaniner en foder blanding, jeg ved godt at de så sorterer i den, men jeg kan ikke få mig selv til at give dem den samme foder piller morgen, middag og aften, dag efter dag. Kaninerne har en meget fin smagssans, jeg har læst at de har mange, mange flere smagsløg end vi har.

Tænk dig, at skulle spise det samme mad hele dit liv igennem??? Det er der vist ingen mennesker som kunne tænke sig.

Læg mærke til hvad din kanin kan tåle

De holder også utroligt meget at grøntsager og frugt, dog skal man passe på med hvad den enkelte kanin kan tåle, vores ude kaniner spiser kort sagt næsten alt, og deres maver kan tåle det.

Vores indekanin Ninus, den skal vi passe lidt mere på med hvad vi giver den. Men jeg er sikker på at det kommer an på hvad de er vant til at få. Vores unger har jo fået frugt og grønt lige fra de kunne gå.

For Mille mor kom jo ude fra naturen og var vant til at leve at det hun kunne finde rundt omkring i haverne. Hun havde jo ikke adgang til frisk hø, vand og foderpiller.

Jeg har fundet ud af at de rigtig godt kan lide mandler, så det får de som snack. Når jeg sidder med Ninus i stuen, og han opdager at jeg har en mandel i munden så hopper han op og snupper den fra mig.

Lær kaninen at bruge et toilet

Toilet i buret

Fording i buret

Kaniner kan godt spise selv