Kaniner i samme bur

Kaninen er et meget selskabeligt anlagt dyr der bestemt ikke trives hvis den er meget alene. Det betyder ikke at kaniner trives bedst i samme bur. I et normalt kaninanlæg kan dyrene jo høre og se hinanden, så her vil de aldrig føle sig ensomme. Men for at livet i et kanin kollektiv skal gå godt, er der en række betingelser som skal opfyldes.

God plads giver bedre trivsel

For det første skal dyrene have rigtig god plads. Et alt for tæt nærvær kan skabe stress.

Du kan ikke sætte to helt tilfældige voksne kaniner ind i det samme bur og så gå ud fra de vil få det skønt sammen. Det vil tværtimod være opskriften på en sandsynlig fiasko.

Ikke alle kaniner kan være sammen

Jo yngre kaninerne er når de bliver sat sammen, jo større er chancen for at alt vil gå godt. Det bedste er at få ungerne lige så snart de må tages væk fra moderen. Du skal ikke lade 2 hanner gå sammen, med mindre de er blevet kastreret (det er alle vores hanner og de går fint sammen, og de sover endda alle fire hanner i samme bur).

Hvis de først begynder at slås om territorium, så kan det gå helt galt, det er utroligt hvad de små kærlige væsner kan finde på at gøre ved hinanden, de kan bl.a. finde på at kastrere hinanden med tænderne...

Du kan også vælge at lade to hunner gå sammen, det vil i langt de fleste tilfælde gå fint, især hvis de er kuldsøstre. En han og en hun kan også gå sammen, men det er jo ikke så smart med mindre hannen er kastreret ellers vil hun jo være drægtig hele tiden.

Svært at kønsbestemme kaniner

Det er så svært at kønsbestemme ungerne, som jeg har skrevet havde vi endda en kanin avler til at kigge på vores unger, og alligevel blev der taget fejl. Det er jo ikke særligt smart for godt nok er ungerne jo søde og dejlige, men det kræver en del plads at beholde dem, og så se hvor uheldige vi var, 5 ud af 6 var hanner, det er jo heller ikke gratis at skulle have dem til dyrlægen for at blive kastreret.

I skal også tænke jer meget godt om inden i begynder at avle, for kan I så komme af med dem, og jeg ville bestemt også tænke meget over om de vil få et godt kaninliv der hvor de ender.

Mange bliver trætte af deres kæledyr

Jeg hører desværre ofte om børn der får overtalt deres forældre til at få en eller to kaniner, og når så der er gået en til to måneder så gider børnene ikke kaninerne mere, og det ender som regel med at kaninen kommer til at sidde og glo og kede sig til den dag de dør, og det syntes jeg bestemt IKKE er værdigt for noget som helst dyr...

Flere kaniner i samme bur

Ikke alle kaniner kan være sammen

Kuld kan ofte være i samme bur